jens andersen hjemmeside
jens andersen navigation Fakta om Jens Andersen Jens Andersen CV Jens Andersen fotos showreel Jens Andersen: Film og forestillinger jens Andersen show
jens andersen

forside > film og forestillinger > Teatret Project D2

Teatret Project D2


Teatret Project D2 var “mit eget” teater sammen med Anna Tulestedt fra 1998 - 2006.
Det var meget lærerigt at have “sit eget” teater og være både producent, produktionsleder, administrator, fundraiser, manuskriptforfatter, instruktør udover selvfølgelig skuespiller.
Det blev til hele 7 forestillinger!

Anna og jeg mødte hinanden på School of Stage Arts v. Teatret Cantabile 2.
School of Stage Arts har sit udspring i en interesse for et teater, der er bevidst om sin visuelle styrke, og som ønsker at udforske teatrale udtryk.
I dette teater er skuespilleren det primære, kreative element.
Det var med udgangspunkt i denne særlige arbejdsform at vi begyndte at lave teater.
Vi ville undersøge og forholde os til den tid vi lever i.
Vi ville på en humoristisk måde undersøge den menneskelige natur.
Vi benyttede os af et fysisk udtryk og af humor, blandede det med en rå dokumentarisme der gjorde vores personskildringer let genkendelige.
Teater er en kollektiv kunstart. Vi ønskede at gøre hver forestilling til et unikt projekt hvor alle involverede var med til at skabe sammen. En fælles, kreativ indsats, uden af den grund at give afkald på individualitet og personlig kreativitet.

Jeg nød årene med Project D2 meget selvom det til tider også var hårdt.
Jeg blev virkelig både udfordret, beriget og lærte vanvittigt meget ikke kun som skuespiller men om hele teatrets væsen i de år, men der blev også brugt meget energi ved telefonen og computeren som jeg ikke satte så stor pris på.

kontakt skuespiller Jens Andersen